Bestyrelse:

På ordinær generalforsamling i januar 2022 samt på en ekstraordinære generalforsamling ligeledes i januar 2022 blev følgende bestyrelse valgt og enkelte vedtægtsændringer vedtaget jvf. de nu gældende vedtægter herunder:

Formand: Bjørn Birkedal Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kasserer:  Jette Vad Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Sekretær: Johnny Thorsen  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Det blev besluttet at reducere bestyrelse til 3 medlemmer, alene for at gøre det nemmere at navigere mod bank og offentlige mydigheder.
GDPR regler, hvidvaskningslovgivning og andet gør det endog meget vanskeligt at agere med flere bestyrelsesmedlemmer.

Det betyder ikke at det en topstyret forening. Der nedsættes et teaterudvalg der har til hensigt at agere som den oprindelige 7-mands bestyrelse, herunder valg af skuespil, instruktør osv.

 

Vedtægter:

  1. Foreningens navn er: Strøby Amatørteater, stiftet 30. september 1955
  2. Foreningens formål er at fremme interessen for amatørteater ved samling af interesserede aktører til en forening, for derigennem at opnå bedst muligt repertoire.
  3. De af foreningen indøvede akter må ikke af medlemmerne opføres andre steder uden foreningens tilladelse.
  4. Som medlem af foreningen kan enhver som vil efterleve foreningens vedtægter, blive.
    Alle betalende medlemmer betragtes som aktive 3 måneder efter indbetalt kontingent. Kontingentets størrelse bestemmes af bestyrelsen. Ligeledes betragtes æresmedlemmer som aktive.
  5. Bestyrelsen består af 3 aktive medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen. De afgår henholdsvis med 1 og 2 ad gangen. Bestyrelsen vælger selv sin formand og konstituerer sig.
    Bestyrelsen varetager foreningens anliggender og forvalter dens midler.
    Formand og kasserer varetager den daglige drift og tegner foreningen udadtil hver for sig.
  6. Stemmeret har kun aktive medlemmer.
  7. Regnskabet slutter per 31. december
  8. Generalforsamlingen afholdes i januar måned og indkaldes med mindst 2 ugers varsel via foreningens hjemmeside. Dagsorden skal som minimum indeholde: 
    1. Generalforsamlingen vælger dirigent.
    2. Formanden aflægger beretning.
    3. Regnskabet fremlægges i revideret stand.
    4. Indkomne forslag
    5. De fornødne valg foretages.
    6. Eventuelt

      Forslag til dagsorden må være formanden i hænde 8 dage inden generalforsamlingen.
  9. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller når mindst ¾-dele af de aktive medlemmer forlanger det. Dagsorden og indvarsling som den ordinære.
  10. Foreningen kan kun opløses ved en ekstraordinær generalforsamling, og dertil fordres ¾- dele af de aktives stemmer. Hvis der ikke møder 3/4 -del aktive medlemmer op til denne 1. ekstraordinære generalforsamling, indkaldes til endnu en ekstraordinær generalforsamling hvor foreningens opløsning kan vedtages ved simpelt flertal. Hvis ikke det er muligt at opnå simpelt flertal, opløses foreningen såfremt der ikke kan opnås valg af ny bestyrelse. Foreningens eventuelle aktiver benyttes som vedtaget på denne sidste ekstraordinære generalforsamling.
  11. Vedtægtsændringer kan kun foretages af bestyrelsen, og skal godkendes af generalforsamlingen.

 

Således vedtaget på ordinær generalforsamling 20. januar 2022